lørdag den 18. februar 2012

Rigtige landmænd på besøg hos CaféTeatret

På CaféTeatret har vi haft nogle dejlige oplevelser i februar måned. Vi holder nemlig løbende workshops med de landmænd, der medvirker i Projekt Landbrug. De er alle fagligt og personligt dybt engagerede i dansk landbrug, og i løbet af deres besøg på teatret har de på alle måder været både imødekommende overfor projektet og har med deres lune humor og store indsigt givet fine, nuancerede perspektiver til forestillingen.

Vi glæder os til at byde dem alle velkommen på scenen i marts og vi håber, at I, kære publikum, vil tage rigtig godt imod dem.

På billedet kan I se de landmænd, som var med i den første workshop. Og der er mange flere på det samlede hold.